AI er kommet til byggebranchen. Nu begynder det svære
Sara Maria JoensenAI er på kort tid rykket fra noget, vi talte om, til noget vi bruger hver dag. I dag anvender 93% af ejendomsbranchen AI. AI skriver bl.a. mails, opsummerer møder, analyserer data og hjælper med at løse opgaver, som førhen krævede både tid og mennesker. Det er svært ikke at blive begejstret for mulighederne.
Men måske er det værd at stoppe op og stille sig selv følgende spørgsmål: Når teknologien gør mere for os, hvad gør det så ved den måde, vi som mennesker arbejder på?
Omgivelserne former os
AI åbner for nye måder at løse og organisere arbejdet på, men det er ikke teknologien i sig selv, der afgør, hvordan de nye muligheder bliver brugt.
Når AI går fra at være en assistent, der hjælper med enkelte opgaver, til at kunne udføre og koordinere dele af arbejdet selv, opstår der nye muligheder for, hvordan arbejdet kan organiseres. Det samme værktøj kan dog føre til vidt forskellige arbejdsgange alt efter hvordan medarbejdere og organisationer tager mulighederne i brug.
Det peger på, at AI i sidste ende handler mindre om selve teknologien, når de samme værktøjer kan skabe helt forskellige resultater alt efter organisationen og hvilke mennesker, der skal tage dem i brug. Det er derfor ikke AI alene, som kommer til at definere fremtidens arbejde. Det gør de valg der træffes omkring teknologien.
Teknologien skaber ikke værdien alene
Til trods for at flere virksomheder er begyndt at bruge AI, er det ikke det samme som, at AI allerede skaber værdi i forretningen. McKinseys seneste State of AI viser, at 88 % af organisationerne bruger AI i mindst én funktion, mens kun 39 % oplever en effekt på bundlinjen. Samtidig er mange virksomheder endnu ikke nået til at skalere AI på tværs af organisationen. Det er en tendens, vi oplever igen og igen, når vi arbejder med virksomheder i bygge- og ejendomsbranchen: Teknologien er kommet ind ad døren, men den er ikke blevet en del af måden, man arbejder på.
Et abonnement til Copilot eller ChatGPT ændrer ikke i sig selv en arbejdsgang. Værdien opstår først, når medarbejderne begynder at se mulighederne i deres egne opgaver og tør afprøve, hvor teknologien faktisk kan gøre en forskel. Det kræver ledere, der giver plads til at eksperimentere. Samtidig kræver det en organisation, hvor de nye værktøjer får lov til at ændre de arbejdsgange, de er sat i verden for at forbedre.
Hvordan undgår man, at AI-politikken bliver en barriere for værdiskabelse? Læs vores debatindlæg om AI-politik og sikkerhed.
Når AI ændrer værdien af vores arbejde
Måske er det for simpelt at tale om AI-kompetencer som løsningen. For AI ændrer ikke kun de opgaver vi løser, det ændrer vores opfattelse af, hvad der kræver vores tid, faglighed og dømmekraft.
Hvis AI kan skrive et udkast, analysere et stort datasæt eller opsummere flere hundrede siders materiale på få sekunder, hvad er det så, vi selv skal bruge vores tid på? Det er ikke nødvendigvis et problem, men det kræver, at vi bliver bedre til at kende forskellen på det, der bør automatiseres og det, der bliver bedre af, at have human in the loop.
Human-in-the-loop. Hvor skal mennesket ind?
Human in the loop handler grundlæggende om, at AI kan drive en del af processen, mens mennesket stadig har en aktiv rolle i de beslutninger, hvor faglig vurdering er nødvendig. Det kan eksempelvis være, at AI gennemgår dokumenter, finder afvigelser og foreslår en løsning, mens medarbejderen vurderer, om løsningen giver mening i den konkrete situation.
Det betyder ikke, at et menneske skal sidde og godkende hvert eneste AI-output. Pointen er snarere at være bevidst om, hvor i processen menneskelig dømmekraft gør en forskel, og bygge arbejdsgangen derefter. I nogle tilfælde skal mennesket godkende resultatet, før der handles. I andre kan AI arbejde selvstændigt, mens mennesket træder ind ved tvivl, fejl eller situationer, der kræver en faglig vurdering.
Bare fordi AI kan gøre en opgave hurtigere, betyder det ikke nødvendigvis, at vi løser den bedre. Vi skal stadig kunne træde et skridt tilbage og vurdere, om vi overhovedet er i gang med at løse det rigtige problem. Når vi kan få ti udkast på et øjeblik, føles det pludselig ineffektivt kun at have ét. Teknologien ændrer dermed ikke kun vores muligheder, men også vores forventninger.
Effektivisering er kun begyndelsen
Tænk på et projekt, hvor AI ikke bare giver dig svar, men arbejder mere agentisk. Den kan selv hente oplysninger, sammenholde dem, vurdere dem og foreslå eller udføre næste skridt. Det kan spare jer for timevis af arbejde.
Når AI ændrer arbejdsgangene, ændrer det også spørgsmålet. Det handler ikke længere kun om, hvor meget tid vi kan spare på en opgave, men om hvilke dele af arbejdet vi overhovedet selv skal sidde med. Det er særligt relevant i bygge- og ejendomsbranchen. AI er i dag langt bedre til at forstå den konkrete kunde, det enkelte projekt og den information, der ligger i organisationens systemer. Men der vil fortsat være usagt viden, som ikke kan inkorporeres i en AI-model. Det er blandt andet denne tacit knowledge, der kommer af erfaring, relationer og det konkrete kendskab til en sag. Det er netop her, den menneskelige vurdering fortsat spiller en vigtig rolle.
Vi står midt i en tid, hvor den menneskelige faglige vurdering er vigtigere end nogensinde før. For jo lettere det er at finde svar, desto vigtigere bliver det at kunne stille spørgsmål til det. Det er ikke et argument imod AI. Tværtimod. Det er et argument for at integrere det i den daglige praksis med omtanke.
