Forstå de nye krav efter BR25

Bygningsreglementet er under hastig forandring. Med BR25 tager Danmark endnu et skridt mod at gøre byggeriets klimaaftryk til en målbar og styrbar parameter på linje med økonomi og tid. For bygherrer, rådgivere og entreprenører betyder det, at LCA ikke længere er en frivillig disciplin – det er en forudsætning for at få lov til at bygge.

Hvad ændrer sig med BR25?

De vigtigste ændringer handler om skærpede CO2-grænseværdier og en bredere anvendelse af kravet:

• Grænseværdien sænkes fra 12,0 kg CO2-ækv./m²/år (tidligere kun for byggeri over 1.000 m²) til ca. 7,1 kg CO2-ækv./m²/år i gennemsnit fra 2025 – med differentierede grænser afhængigt af bygningstype (fx ca. 6,7 for enfamiliehuse, rækkehuse, tinyhouses og ferieboliger over 150 m2 og 7,5 for etagebyggeri og kontor).

• Alle nybyggerier omfattes nu af grænseværdier – ikke kun bygninger over 1.000 m².

• Byggeprocessen (transport og opførelse – modul A4 og A5) indgår nu i LCA-beregningen med en selvstændig grænseværdi på 1,5 kg CO2-ækv./m²/år.

• Kravene forventes gradvist strammet frem mod 2029, hvor grænseværdien forventes at lande omkring 5,8 kg CO2-ækv./m²/år.

• Grænseværdierne er differentieret på tværs af bygningstyper og udvidet til flere typer byggeri, herunder fx uopvarmede bygninger over 50 m² og flere typer tilbygninger.

• Frivillige lavemissionsklasser videreføres som pejlemærke for, hvor markedet bevæger sig hen.

Hvorfor er det en forretningskritisk ændring?

De nye krav betyder, at klimaaftrykket skal styres aktivt – ikke beregnes til sidst. Et projekt, der lander over grænseværdien, kan ikke færdigmeldes og dermed ikke ibrugtages. Det gør LCA til en lige så central parameter som statik, brand og økonomi.

Samtidig stiger forventningerne fra investorer, banker og lejere, der i stigende grad efterspørger dokumentation til EU-taksonomien, ESG-rapportering og certificeringer som DGNB og Svanemærket. BR25 bliver dermed minimumskravet – ikke ambitionsniveauet.

De typiske faldgruber

Vi ser de samme udfordringer gå igen hos bygherrer og rådgivere, der møder de nye krav for første gang:

• LCA laves for sent – ofte først i udførelsesfasen, hvor de store beslutninger allerede er truffet.

• Data ligger i siloer – mængder hentes manuelt fra tegninger, materialedata findes i regneark, og resultater opdateres aldrig.

• Ingen CO2-budgetstyring – modsat økonomien er der sjældent et budget at styre efter, og afvigelser opdages først til sidst.

• Byggeprocessen undervurderes – selvom den nu har en selvstændig grænseværdi og i mange projekter er det, der tipper regnskabet over grænsen.

• Dokumentation bliver et engangsprojekt i stedet for en løbende del af projekteringen.

Sådan kommer I foran kravene

De projekter, der lykkes med BR25, har én ting til fælles: de behandler CO2 som en designparameter fra dag ét. Det kræver tre ting:

1. LCA integreret i BIM-modellen, så beregninger sker løbende og automatisk – ikke som et engangstjek.

2. Et CO2-budget fra start, der styres på samme måde som økonomien gennem hele projektet.

3. Iterativ optimering i designfasen, hvor materialer, konstruktioner og geometri testes mod både klima, økonomi og arkitektur.

Hvad betyder det for jer?

BR25 er ikke en udfordring, der løses med en ekstra rapport til sidst. Det er en ændring af, hvordan vi projekterer, beslutter og dokumenterer. De rådgivere, bygherrer og entreprenører, der opbygger kompetencen nu, vil stå markant stærkere – både når grænseværdierne strammes igen i 2027 og 2029, og når kunderne begynder at spørge til klimaaftrykket på lige fod med kvadratmeterprisen.

Hos LÖFT hjælper vi vores kunder med at omsætte BR25 fra et lovkrav til en konkurrencefordel. Vi arbejder direkte i BIM-modellen, opsætter CO2-budgetter og rådgiver tegnestuer og projektteams i at træffe de beslutninger tidligt, hvor de største besparelser ligger.

Vil I høre, hvordan vi kan hjælpe jeres næste projekt med at lande sikkert inden for BR25 – og være rustet til kravene i 2029? Tag fat i os for en uforpligtende snak.